Årgang 2000 til superligafodbold i Esbjerg

Af Jesper Brødsgaard, træner
Den 15/4-2007 var U-7 (årgang 2000) inviteret til Esbjerg for at løbe på banen med AC Horsens til deres kamp mod EfB. Det var samtidig indvielsen af drengenes nye spilledragter sponseret af All4Fun. Vi havde 11 krudtugler med, og det var ikke nemt at holde dem i ro før de skulle løbe ind. De glædede sig alle meget til det. Men endelig kunne de få lov at komme på banen for øjnene af 6700 tilskuere. Efterfølgende var der fribilletter til drengene, og heldigvis havde forældrene i stort tal selv købt billet til kampen. Så vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag i Esbjerg.

EfB tabte kampen 0-1 til drengenes store fortrydelse. Eneste plaster på såret den dag var, at de var løbet på banen med vinderholdet.
Askov-Malt Ungdoms- & Idrætsforening | Maltvej 84 Askov | 6600 Vejen Cvr/se nr. 13193436